Opskrifter
Saftig lammebov med grøntsager i stegeso
Fredag, 20. februar 2009Opdateret 18. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Her får du opskriften på en langtidsstegt lammebov i stegeso. Når lammeboven tilberedes i stegesoen, så holder man mere på vitaminer og smag i kødet.

5 t og 20 min
6 personer
Lammebov i stegeso
1 lammebov ca. 2 kg delvist udbenet
2 hele hvidløg
Olivenolie
Salt og peber
8 halverede tomater
6 gulerødder skrællede, men hele
1 lille bdt. salvie
1 lille bdt. timian
3 kviste rosmarin
2 glas hvidvin
Tilbehør
Kartoffel-selleri-mos og grøn salat
Fremgangsmåde
- Gnid lammet med olie, salt og peber.
- Stik huller med kniv og stop hele fed hvidløg i hvert hul over det hele.
- Brun kødet på begge sider i en stor pande.
- Hæld vin i bunden af din stegeso og læg kødet ned i og urter hen over.
- Læg låg på (husk at fugte soen igennem først) og lad det stege ved 140° i 5 timer. Bliver smørmør og lækker.
- Serveres med kartoffel-selleri-mos og grøn salat.

Hovedretter
Kylling i stegeso med grønt

Hovedretter
Nakkefilet i stegeso