Pannacotta med sild
(4 pers.)
1½ blad husblas
200 g kryddersild
1¼ dl kaffefløde
Et nip salt
Groftkværnet peber
1 spsk. sennep
½ dl hakket dild
½ dl snittet purløg
1½ dl cremefraiche
Pynt:
Dild
Radiser
Læg husblassen i blød i koldt vand. Lad sildene dryppe af og hak dem. Kog fløden op i en gryde og tag den fra varmen. Knug vandet af husblassen og smelt den i den varme fløde. Lad det køle lidt, inden sild, salt, peber, sennep, dild, purløg og cremefraiche røres i.
Hæld blandingen i 4 små skåle eller glas. Stil dem i køleskab til næste dag. Læg en radise i hvert glas og pynt med dild.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også...
Gravet oksemørbrad med blomkålssalat
Små kødboller med rodfrugtsalat
Fyldt ribbenssteg