Opskrifter

Rødtunge med skalotteløg og brøndkarse

Lørdag, 31. januar 2009af Redaktion
30 min.(4 pers.)4 rødtungefileter el. anden hvid, fast fisk, ca. 150 g pr. stk.8 små skalotteløg1 bdt. brøndkarseCa. 800 g kartofler1 citronSalt og

30 min.
(4 pers.)

4 rødtungefileter el. anden hvid, fast fisk, ca. 150 g pr. stk.
8 små skalotteløg
1 bdt. brøndkarse
Ca. 800 g kartofler
1 citron
Salt og peber
2 dl fiskebouillon
Olivenolie
100 g rygeost
½ bdt. purløg


Halver løgene, drys med salt og olie og stil dem i ovnen ved 180° i 15 min. Kog kartoflerne møre, tag en fra, kom den sammen med 1 dl af bouillonen og kog, til det er helt mosemørt. Purer og tilsæt halvdelen af brøndkarsen. Hæld resten af bouillonen i en gryde, giv de bagte skalotter et opkog heri og smag til med citron. Drys fisken med salt og peber og steg ved høj varme på slip let-pande ca 1½ min. på hver side. Anret med den friske brøndkarse, pure og bouillonen med løg. Mas resten af kartoflerne med rygeost og drys med purløg.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Mere fisk...
Fiskeburgere med coleslaw
Fisk i kokosmælk med safranris
Grillet laks med avocado og agurkesalat