Fiskeburgere med coleslaw
(4 pers.)
500 g benfri fisk, f.eks. sej
1 tsk. salt
¼ tsk. peber
1 skalotteløg
1½ dl fløde
1 dl rasp
20 g smør
4 burgerboller
4 spsk. grøn tapenade (SuperBest) el. pesto
2-3 tomater
Rucola
Coleslaw:
150 g hvidkål
1 salatløg
1 gulerod
1½ spsk. mayonnaise
Salt og peber
Skær fisken i små tern og læg dem i foodprocessor. Tilsæt salt, peber og delt skalotteløg og kør maskinen 1 min. Hæld fløden på i en tynd stråle, mens maskinen kører og farsen blandes.
Form 4 burgere med fugtige hænder og vend dem i rasp. Steg burgerne i smør, til de er gyldenbrune, 4-5 min. på hver side.
Coleslaw: Skær kål og løg i fine strimler. Skræl guleroden og høvl den i strimler. Bland mayonnaise, vand og grønsager og smag til med salt.
Rist og flæk bollerne og smør dem med grøn tapenade. Fyld bollerne med fiskeburger, tomatskiver og rucola. Server coleslaw til.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også
Burgertatar med agurke relish
Hamburgere med cheddar
Lakseburger som i Grækenland