Udbenede italienske overlår
Ingredienser til udbenede kyllinge-overlår
(2 pers.)
2 overlår
1 skive daggammelt hvedebrød, gerne groft
1 spsk. saltede kapers
1 sorte oliven
1 dåse flåede tomater, f.eks. cherrytomater
2 fed hvidløg
1 kvist rosmarin
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1-2 tsk. mørk balsamico
Tilbehør
Salat og kartoffelbåde
Fremgangsmåde
Udben overlårene. Det gøres nemmest ved at fjerne de to ben med snit fra undersiden, hvorefter hele stykket kan foldes ud og fyldes. Kom olie på en pande og sautér hakket hvidløg og rosmarin ved lav varme. Kom kapers, let hakkede eller hele oliven ved. Når det er lige ved at brænde på, kommes smuldret brød og flåede tomater uden saft ved. Lad det simre i 10 min. Hæld væden fra og kom den faste masse i kyllingen som en fars. Kom tomatsaften fra dåsen i panden og kog lagen ind i 10 min. Gnid kyllingerne med olie, salt og peber og læg dem i et ildfast fad. Hæld tomatlagen rundt om, balsamicoen over og braisér ved 160° i 45 min. Skru op og giv dem 8 min. ved 220°. Serveres med frisk grøn salat, ovnstegte kartoffelbåde og tomatskyen fra fadet.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Andebryst med kartoffelgratin
Kyllingenuggets og grovfritter
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)