Opskrifter

Krydrede laksestykker med citronsovs

Tirsdag, 21. september 2010af Redaktion
Supernem middag med fisk

(2 pers.)
20 min.

2 laksestykker
1 spsk. citronpeber
½ tsk. salt
1 tørret chili
1 spsk. olie
2 dl fiskebouillon
1 citron
1 æggeblomme
50 g koldt smør
Salt og kværnet peber


Bland citronpeber, salt og knust chili og vend laksestykkerne i krydderblandingen. Steg laksestykkerne i olien ved god varme i 3 min. på hver side. Bland fiskebouillon med saften af citronen, kog blandingen op og pisk smørret i lidt ad gangen. Kom æggeblommen i en skål og pisk den varme sauce i lidt ad gangen. Hæld sovsen tilbage i gryden og varm op til lige under kogepunktet, mens der piskes. Smag saucen til med salt og peber og server med kogte kartofler og en god råkost.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Dybhavstorsk med beurre blanc og porrer
Risotto med laks og bønner
Fisk amok - Cambodjas nationale fiskeret