Ærtesalat med krabber
(4 pers. - forret)
6-8 krabbeklør
1 dl bælgede, friske, grønne ærter
1 lille nyplukket salathoved, gerne blanding mellem hovedsalat og iceberg
1 lille bundt dild
Dressing
Salt og peber
2 spsk. mayonnaise
½ dl piskefløde
Saften af ½ citron
1 spsk. olivenolie
Tilbehør
Nybagt brød
Bring en gryde vand i kog og kom 1 tsk. groft salt i per liter vand.
Når det koger, kommes krabbekløerne i vandet, og der slukkes. Kløerne trækker i vandet i 10 min. og tages op.
De knækkes i det inderste led, hvorefter kødet kan skrabes ud af første del. Den ene af selve klospidserne (den løse) knækkes af. I næste led sættes en bred ikke for skarp kniv, og man kan nu vrikke næste led af med et lille knæk, så også kødet her kan tages ud.
Endelig er der selve kloen, og den kan man godt være heldig at få ud i nogle pæne dele, men ikke altid og til netop denne salat er det helt fint. Krabbekødet stilles på køl, hvis man ikke skal bruge det med det samme.
Salaten skylles og deles i mindre stykker. Dressingen piskes sammen af mayonnaise, salt, peber, fløde, citron og olie og smages til. Salaten vendes i denne dressing 20 min. før, den skal serveres, så den lige kan tage lidt smag.
Ærterne bælges og drysses over salaten, som anrettes på tallerkner. Drys krabbekød over salaten og afslut med masser af frisk dild.
Server med groft brød som tilbehør.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere opskrifter med ærter...
Ærtesuppe med hele
ærter og årgangs-
skinke
Lammemørbrad
med kantareller
Rødspætte i ovn med
med nye sommerløg
og ærter
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)