Æblerødbedesalat med timian og dildolie
(Frokostret el. forret, 4 pers.)
2 danske æbler i sæson
3-4 slanke rødbeder
50 g valnødder
2 spsk. lys vineddike
1 spsk. nøddeolie
2 spsk. blade af timian
1 tsk. lavendelblomster
1 bdt. dild
1 spsk. salt
½ dl olivenolie
Kog rødbederne i 30 min. eller til de er møre og skindet nemt kan gnides af. Skær rødbederne i aflange stænger som små pommes frites. Vend med vineddike, nøddeolie og timianblade. Blend dild med salt og olivenolie og si den, efter den har trukket, gerne til næste dag. Vend små stykker af æble med skræl, men uden kerner, samt valnødder i rødbederne og drys med lavendelblomster. Dryp den grønne olie over.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Risotto med svampe, rejer og krydderurter
Skinkesnitsel med krydret salat
Kold urtesauce