Vintersuppe med kylling
Ingredienser til vintersuppe med kylling
(4 pers.)
500 g hakket kyllingekød
2 løg
1 spsk. olie
400 g grønkål
450 g kartofler
1,2 l hønsebouillon
1 fed hakket hvidløg
2 spsk. harissa (se køkkenskriveren)
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Sådan gør du
Hak løgene og svits dem sammen med kyllingekødet i olien. Skyl kålen godt, rib og hak den. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kom grønkål og kartoffeltern ned til kødet sammen bouillonen. Tilsæt hvidløg, harissa, salt og peber og lad suppen koge under låg i 15 min. Smag suppen til og server med et godt stykke brød.
Køkkenskriveren
Harissa er en tunesisk chilisauce, der bliver lavet på en blanding af forskellige typer chili og peberfrugter. I konsistens minder den lidt om tomatpuré og er særlig god til at give smag til eksempelvis gryderetter. Harissa kan købes færdig i glas i de fleste større supermarkeder og findes typisk ved specialiteterne.
Opskrift: Kristina Marckmann
Prøv også: Gode suppebrød
Varme supper i vinterkulden