Opskrifter

Kyllingesnitsel med kartoffelsalat

Onsdag, 2. september 2009af Redaktion
Skal I have kylling til middag?

(4 pers.)
40 min.

4 kyllingebrystfiletstykker
1½ æggehvide
Salt og peber
70 g cornflakes
Olivenolie
2 hjertesalat
4 skiver parmaskinke
25 g parmesan til at rive
500 g nyopgravede skrubbede, kogte, afkølede kartofler


Dressing
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. citronsaft
4 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 fed hvidløg
1 tsk. dijonsennep
2 spsk. surmælksprodukt

Tilbehør
Tomatsalat


Vend kyllingestykerne, der deles en gang på langs, i æggehvide, salt, peber og groftknuste cornflakes. Dryp olie over og steg i ovnen eller steg i mere olie på pande ca. 10 min. ved høj varme eller i ovn ved 200°. Steg skinken sprød i ovnen ca. 4-5 min. til sidst. Rør dressingen sammen og vend kartoflerne i halve i. Skyl salaten og vend med kartofler og anret med parmesan. Giv kyllingen til og fordel flager af skinke over. Server med tomatsalat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Mere med kylling...
Citronkylling med ærtepilaf
Pasta med kylling og courgette
Krydret kylling