Opskrifter

Turbobaguetter

Fredag, 16. oktober 2009af Redaktion
Baguetterne laves på omkring 1 time

(4 stk.)

20 g gær
2½ dl håndvarmt vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. olie
Ca. 350 g hvedemel


Smuldr gæren, hæld vandet ved og rør det glat. Tilsæt salt, sukker, olie og det meste af melet. Ælt med dejkroge 5 min., evt. med lidt mere mel. Hæver tildækket 25 min. i nærheden af ovnen, som tændes på 275°. Hæld dejen ud på et melet bord og del den i 4 stykker. Form dem med melede hænder til snoede baguetter og læg dem på plade med bagepapir. Efterhæver 15 min. Sæt en form med 1 dl vand i bunden af ovnen. Bag baguetterne midt i ovnen ca. 15 min.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv mere bagværk...
Foccacia med kartofler og timian
Valnøddebrød