Opskrifter

Spaghetti bolognaise

Tirsdag, 15. januar 2013af Redaktion
Skal det være nemt, er spaghetti bolognaise altid en god klassiker. Retten kan fryses ned

Ingredienser til spaghetti bolognaise

(4 pers.)

2 skiver bacon
400 g hakket oksekød
1 løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
1 dl rødvin
2 kviste timian
1 dåse flåede, hakkede tomater
Salt og peber
400 g spaghetti

Tilbehør
Grøn salat og friskrevet parmesan

Fremgangsmåde

Pil og hak løg og hvidløg. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Skær baconen i små tern. Kom bacon, kød og hakkede grønsager i en gyde og lad det stege i 10 min., tilsæt vinen efter et par min., så det ikke brænder på. Lad det koge, til væden er fordampet.

Kom flåede tomater og timian i. Lad det koge ved svag varme i 25 min. Smag til med salt og peber.

Ved frysning: Hæld det i en bøtte med tætsluttende låg og frys det ned, så snart det ikke er rygende varmt længere. Tø det op, varm det grundigt igennem til kogepunktet og smag til med lidt krydderier.

Kog pastaen og server med salat og revet parmesan til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Pasta med ærter og bacon
Oksehalesuppe

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Mad på 15-20 minutter

Vi har samlet en masse lækre retter, der kun tager 15-20 minutter at forberede. Så kan det (næsten) ikke gå hurtigere.