Skinkesnegle med ost
(8-10 stk.)
25 g smeltet smør
1½ dl mælk
25 g gær
½ spsk. honning
½ tsk. salt
Ca. 225 g kraftigt hvedemel
Æg til pensling
Fyld
125 g kvark
1 dl revet ost
½ dl snittet purløg
1 tsk. sennep
80-100 g røget skinke i skiver
Bland smør og mælk. Smuldr gæren og rør den ud i mælken. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Lad dejen hæve lunt og tildækket 30 min. Rul dejen tyndt ud i en firkant, ca. 30 x 40 cm.
Fyld: Bland kvark, ost, purløg og sennep. Smør det på dejen i et tyndt lag og læg skinkeskiverne ovenpå. Rul dejen sammen på langs, som en roulade, og skær den i 8-10 stykker. Læg sneglene i små forme. Pensl med æg. Bag sneglene 12-14 min. på midterrillen ved 225° - eller frys snegledejen ned. Dagen før turen lægges film over sneglene, og de stilles i køleskabet natten over. Pensl med æg og bag sneglene på midterrillen ved 225° 12-14 min.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Grovboller med auberginepuré
Wraps med hellefisk
Mozzarellaklemme
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)