Opskrifter

Pasta med muslinger og skinke

Onsdag, 24. marts 2010af Redaktion
Supernem middag på 20 minutter

(2 pers.)
20 min.

200 g pasta
150 g muslinger (frost el. dåse)
2 skiver parmaskinke el. lign.
4 store kapersbær
1 hakket fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
Lidt citronsaft
Salt og peber
Revet parmesan
Evt. lidt hakket persille

Kog pastaen ca. 9 min. el. efter anvisning på pakken. Kom olie i en stor pande, steg hvidløg ved svag varme, til det betynder at dufte.
Kom så muslinger, salt, peber og citronsaft ved og vend kogt pasta i med et par skefulde af kogevandet med.
Vend med kapers, skinke og parmesan og server drysset med lidt persille.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Få flere opskrifter på nemme retter...
Karryris med rejer
Tundeller med hvidkålssalat
Små laksefrikadeller med peberrodsyoghurt