Jordbær-rabarbersnitter
Opskrift på jordbær-rabarbersnitter
Dej
200 g hvedemel
60 g flormelis
100 g koldt smør
1 æggeblomme
Fyld
250 g jordbær (evt. nogle af de lidt stødte)
100 g rabarber, rensede
100 g sukker
Pynt
100 g flormelis
Lidt æggehvide (pasteuriseret)
Jordbær i skiver
Sådan gør du - jordbær-rabarbersnitter
Kom mel og flormelis i en skål og hak smør ud heri. Saml hurtigt med æggeblomme og evt. lidt koldt vand. Lad dejen hvile i 30 min.
Rul ud på kartoffelmelsdrysset bord og skær to aflange ens rektangler.
Mens dejen har hvilet, har du kogt sukker, rabarber og jordbær - først under låg, så væsken kom ud af frugten, og så uden, så væsken er delvist fordampet, så det ender med at blive til et tykt syltetøj.
Smør syltetøjet på den ene dejplade. Den anden lægges over. Der skæres snitter, som lægges på bagepapir og bages ved 200° i 15-20 min.
Afkøles og pyntes med glasur af flormelis og æggehvide. Pynt til sidst med jordbær i skiver.
Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere skønne kager med sommerbær og -frugter...