Stenbidderrogn på avokado-jordskokkesalat
(6 pers.)
Det skal du bruge til stenbidderrogn med avokado-jordskokkesalat
500 g jordskokker
1 rødløg
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Salt
Friskkværnet peber
1 bdt. dild
2 dl cremefraiche
3 modne avocadoer
200 g stenbiderrogn
Tilbehør:
Brød og 1 citron i både
Prøv også: Lyssej med asparges og stenbidderrogn
Sådan laver du stenbidderrogn med avokado-jordskokkesalat
Skur jordskokkerne grundigt og skær dem i ½ cm tykke skiver.
Kog dem i letsaltet vand i 4 min.
Lad dem afkøle under koldt vand og dryp dem af i en sigte.
Hak løget fint. Rør olie og citronsaft sammen og vend dressing og løg med jordskokkerne.
Smag til med salt og peber.
Hak dilden fint og rør den i cremefraichen og smag til med salt og peber.
Anret jordskokkerne på 6 dybe tallerkner.
Dryp med dilddressingen.
Halvér avocadoerne, fjern skrællen og skær dem i skiver.
Læg en halv avocado på hver portion jordskokker.
Kom stenbiderrognen på toppen og pynt med dild.
Servér med citronbåde og brød.