Opskrifter

Æbleflæsk: Sød æblekompot med sprøde stykker flæsk og groft rugbrød

Mandag, 19. december 2016af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Sød æblekompot og saltede, sprøde stykker flæsk er bare en god kombination. Det bliver vist ikke mere dansk end denne opskrift på æbleflæsk.

Opskriften er til 8 personer og gør sig særlig godt til en julefrokost, men kan bruges hele året til frokost eller aftensmad.

17 min
7 personer
Æbleflæsk
800 g kogeflæsk i 3 mm tykke skiver
1 kg æbler
2 spsk. æbleeddike
50 g sukker
Tilbehør
Groft rugbrød
Persille til pynt

Sådan laver du æbleflæsk

  1. Steg flæsket på en tør pande, steg 3-4 skiver ad gangen og ca. 6 min. på hver side. Alternativt kan du stege flæsket i ovnen ved 210º i 14 min.
  2. Hæld fedtet fra efterhånden. Gem fedtet.
  3. Skræl æblerne og skær dem i både.
  4. Steg æblerne i lidt af fedtet, til de bliver som grov kompot. Smag til med lidt eddike og sukker.
  5. Servér til flæsket og drys med persille.