Opskrifter

Fiskesuppe med skaldyr

Torsdag, 26. januar 2017af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Hvorfor ikke pifte hverdagen lidt op med en lækker fiskesuppe til? Den smukke orange farve kommer fra safrantrådende og tilfører lidt ekstra luksus til suppen. Servér med et lækkert brød og så har du en skøn hovedret.
(4 pers.)

Det skal du bruge til fiskesuppe med skaldyr:

½ tsk. safrantråde 3 fed hvidløg 1 løg ½ bdt. persille 2 spsk. olivenolie 1 ds. hakkede tomater 1½ dl hvidvin 4 dl fiskefond Salt og peber Evt. lidt chili Revet skal af 1 usprøjtet citron 2 laurbærblade 600 g blandet mager og fed fisk 200 g rejer/muslinger Tilbehør: Brød Prøv også: Vietnamesisk fiskesuppe

Sådan laver du fiskesuppen

Udblød safrantrådene i varmt vand. Pil og hak hvidløg, løg og persille og steg det hele i olien i en gryde. Tilsæt tomater, vin, fond, krydderier, citronskal og laurbærblade samt 2-3 dl vand og lad det koge i 10 min. Blend suppen, til den er helt jævn. Skær fiskestykkerne i mundrette bidder og tilsæt fisk, safran og skaldyr til suppen. Lad det hele koge i 3 min. ved svag varme. Smag suppen til og servér den med brød til. Prøv også: Italiensk brød med kerner