Anettes squashkage
Ingredienser til Anettes squashkage
3 æg
250 g sukker
2½ dl olie
400 g squash
325 g mel
¼ tsk. bagepulver
2 tsk. natron
½ tsk. salt
2 stk. vaniljesukker
3 tsk. kanel
45 g solsikkekerner
Creme:
200 g flødeost
125 g smør
125 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
Alternativ til Anettes squashkage: Upside-down appelsinkage
Fremgangsmåde til Anettes squashkage
Pisk æg, sukker og olie godt sammen. Riv squashen og vend den i. Bland mel, bagepulver, natron, salt, vaniljesukker, kanel og solsikkekerner og rør det i æggemassen til en ensartet dej. Kom dejen i en smurt springform (28 cm) eller en 24 x 32 cm stor bradepande og bag den ved 180° i 50 min. Pisk ingredienserne til cremen sammen, fordel den over kagen og servér.