Opskrifter

Æblekage med mandeltop

Lørdag, 23. september 2017af Kristina Marckmann
Saftig æblekage med kanel i dejen og lækkert mandellag på toppen.

Ingredienser til æblekage med mandeltop

8-10 stykker

75 g smør
275 g sukker
275 g hvedemel
3 tsk. stødt kanel
1½ tsk. natron
3½ dl kærnemælk
2 æbler

Mandeltop:
150 g sukker
150 g smør
3 spsk. sirup
80 g mandelflager

Alternativ til æblekage med mandeltop: nektarin-marengskage

Fremgangsmåde til æblekage med mandeltop

Smelt smørret og pisk det sammen med sukkeret. Bland mel, kanel og natron sammen og rør det i dejen, skiftevis med kærnemælken. Fordel dejen i en bradepande på 25 x 35 cm beklædt med bagepapir. Skær æblerne i både. Læg æblebådene over dejen og bag kagen ved 160° varmluft i 35 min. Kom sukker, smør, sirup og mandler i en gryde og varm langsomt op til kogepunktet. Fordel fyldet over kagen, bag den ved 225° i yderligere 10 min. og lad den afkøle.