Opskrifter

Rodfrugtssuppe med pesto-toast

Søndag, 4. november 2012af Redaktion
En skøn og mættende vintersuppe

(4 pers.)

2 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 porre
1 persillerod
1 gulerod
½ selleri
25 g smør
1 dl hvidvin
1 l grønsagsbouillon

Brød
1 flutes i skiver
1 dl persille
½ dl purløg
25 g hasselnødder
½ dl olivenolie
1 fed hvidløg
Salt
100 g emmentaler eller lign. ost

Pil og hak løg og hvidløg fint. Skær porren i skiver. Skær persillerod, gulerod og selleri i tern. Smelt smørret i en tykbundet gryde og sautér løgene, til de er glasklare. Kom hvidløg og grønsager ved og steg i 1 min., tilsæt hvidvin og lad det koge næsten helt ind. Kom bouillon ved og lad det simre i 10-15 min., til grønsagerne er møre, som du gerne vil have dem. Blend persille, purløg, hasselnødder, olivenolie, hvidløg og salt til en grov pesto. Skær flutet i skiver og rist det i ovnen ved 200° i 5 min. Smør pestoen på brødet, riv osten og drys den over brødene. Gratiner brødene ved 200° i 5 min., til osten er smeltet.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv også...
Vietnamesisk fiskesuppe
Græskar-gulerodssuppe med bacon

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)


Mangler du brød til suppen...