Opskrifter

Hjertesalat med røget torsk

Tirsdag, 19. maj 2009af Redaktion
En lækker portionsforret med torsk eller hellefisk

(Ca. 12 pers.)

6 hjertesalat
350 g grønne bønner
200 g små frosne ærter
Ca. 600 g røget torsk el. røget hellefisk i skiver

TIP

  • Forret til fest: En portionsforret er ofte hyggelig og praktisk at starte med til festen, så falder gæsterne til ro ved bordet inden turen op til buffeten. Prøv denne lækre danske buffet.



Dressing
4 dl fast yoghurt 10%
Lidt koldt vand
2 tsk. sødlig skarp sennep (Bornholmersennep)
1 tsk. honning
5 spsk. hakket persille
3 spsk. snittet purløg el. forårsløg
Salt og peber


Nip bønnerne og kog dem 2 min. i rigelig letsaltet vand. Hældes til afdrypning og dernæst i iskoldt vand. Skær salaten over på langs. Anret salat, grønsager og torsk portionsvis. Rør dressingen sammen og server den til eller hæld den over salaten. Pynt med persille.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv også...
Varmrøget ørred med æg og citron
Mangosalat med hellefisk