Opskrifter
Uhyggelige halloween-edderkopper
Onsdag, 25. oktober 2023Opskriften er udviklet af Maria Vestergaard. Foto: Castus.dk
Halloween-edderkopper er uhyggeligt lette at lave, og så er de et sundere alternativ til de mange sukkerholdige halloween-snacks.
40 min
20 personer
Det skal du bruge
En Castus frugtrulle (alle varianter kan bruges)
100 g mælkechokolade
50 g hvid chokolade
En pakke lakridssnørebånd
Chokoladekrymmel
- Rul frugtrullen ud til 20 kugler
- Smelt mælkechokolade og hvid chokolade i hver sin skål
- Klip lakrids snørebånd til små edderkoppeben, der er ca. 2 cm lange
- Prik ud til seks eller otte ben i edderkoppe kroppene. (Prik gerne hullerne skråt ind i kroppene, så benene kommer til at pege en smule opad).
- Placer lakrids benene i hullerne
- Pres kuglerne en anelse flade, så de nemmere kan stå op og pynt med en smule mælkechokolade på toppen af kroppen. Drys med krymmel.
- Placer to dråber hvid chokolade til øjne på kroppen og placer til sidst en lille prik mælkechokolade i midten.
- Lad edderkopperne størkne i køleskabet i mindst 30 minutter inden de serveres.
Forretter & Tilbehør
Stegte, søde kartofler med karrysauce og mandler
Dessert & Kage
Mørk chokoladekage med appelsin