Min datter på fem år har altid spist godt og varieret. Hun er aldrig blevet tvunget til at spise noget, hun ikke har lyst til, og måltiderne har været rolige og hyggelige.
Det er dog ved at ændre sig fuldstændig.
Pludselig er min datter blevet kræsen. Hun spiser stort set intet, og det er en kamp at få hende til at smage på noget, hun før har kunnet lide.
Hvis det stod til hende, levede hun af brød med smør. Helst hvidt brød, men rugbrød uden kerner glider også ned.
Vi er helt i vildrede og aner ikke, hvordan vi skal gribe situationen an.
Er det usundt for hende ikke at spise mere varieret? Og bør vi som forældre påtage os et ansvar og insistere på varieret kost?
De forvirrede
Måltiderne kan udløse uro og ballade i selv de bedste børnefamilier, og det er efter min mening værd at strække sig langt for at undgå.
Børn gennemgår mange faser gennem deres opvækst. Måske er jeres datter inde i en fase, hvor hun prøver grænser af ved at sætte sin egen dagsorden omkring mad.
Spiser hun rugbrød med smør, er hun ernæringsmæssigt godt dækket ind, og kan I tilmed snige en vitaminpille i hende samt juice og mælk, er der foreløbig intet at bekymre sig om.
Begynder hun at tabe sig, eller ser det ud til, at hun ikke trives, er det en anden sag. Men indtil videre vil jeg opfordre til hyggelige måltider med dejligt brød, smør, juice og mælk til dem i familien, der ønsker dette, resten kan heldigvis vælge anderledes.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Min mand er gået bort - er jeg mon ensom?
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Gode råd mod hælspore
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?