Opskrifter

Æggekage

Tirsdag, 23. marts 2010 Tirsdag d. 23. marts 2010 - Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen, foto: Jette M. VestagerTirsdag d. 23. marts 2010 - Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen, foto: Jette M. Vestager
Her får du opskriften på en både klassisk og nem æggekage. Velbekomme

Æggekage opskrift

Æggekage er hutigt og billigt at lave - perfekt aftensmad i en travl hverdag. Her får du opskriften på en god klassisk æggekage, der er virkelig lækker og luftig!

Tip: Tricket til at få en høj og luftig æggekage er at tilsætte en lille spsk. kartoffelmel og en lille tsk. bagepulver.

(Æggekage til 4 pers.)

ca. 30 min.

Ingredienser til æggekage

6 æg
½ dl fløde
Salt og peber
4 skiver bacon
Purløg
Små tomater

Prøv også: Æggekage i ovn

Fremgangsmåde på æggekage

Steg bacon på en mellemstor pande. Lad fedtet smelte af og hæld det fra. Tag bacon op og lad det dryppe af på køkkenrulle. Pisk æg, fløde, salt og peber sammen og hæld det på panden, hvor den sidste smule fedt stadig er. Skru ned til lidt under middelvarme og steg den i ca. 6 min. på den ene side. Vend den ved hjælp af en tallerken og steg den på den anden side eller sæt panden i ovnen, så overfladen også steges. Server din æggekage med bacon og små tomatbåde på og drys med purløg.

Prøv mere med æg...
Kyllingeleverpostej og ansjosæg
Æggekage med bønner, tomat og laks