Julens krydrede frugtbrød
(2 brød)
50 g gær
4¾ dl håndvarmt vand
1 spsk. mørk sirup
2 tsk. salt
1 tsk. stødt kardemomme
225 g groft rugmel
400 g stærkt hvedemel
100 g hasselnødder
150 g lyse rosiner
200 g økologiske abrikoser
Smuldr gæren i en skål og tilsæt vand, salt og kardemomme. Tilsæt rugmel og hvedemel lidt ad gangen og ælt i maskine, til dejen er elastisk. Ælt dejen ved højere hastighed ca. 5 min. og tilsæt hele hasselnødder, rosiner og grofthakkede abrikoser. Hæver lunt tildækket til dobbelt størrelse i ca. 1 time. Del dejen i to portioner. Fold dejen nogle gange, form den til to brød og rul dem i groft rugmel. Læg brødene i smurte brødforme og lad dem hæve lunt tildækket i ca. 1 time. Sæt en tom bradepande nederst i ovnen og tænd den på 250°.
Giv forsigtigt brødene tre langsgående snit med en skarp kniv og sæt dem i ovnen. Hæld ¾ kaffekop vand i den varme bradepande og luk ovndøren. Sænk temperaturen til 230° og bag brødene i ca. 30 min. Tag dem ud af formene og køl dem af på bagerist.
Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere julelækkerier...
Saltkager
Kransekagestjerne
Julemuffins