Marmorkage med et tvist
Ingredienser til marmorkage
(12-14 stk.)
Bund
125 g smør
250 g sukker
2 æg
275 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. muskatnød
1 tsk. kanel
2½ dl mælk
3 spsk. kakao
Glasur
45 g blødt smør
300 g flormelis
2-3 spsk. kakao
4-5 spsk. kaffe
Læs også: Er du vild med muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver et overblik over nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.
Fremgangsmåde til marmorkage
Rør smør og sukker hvidt og cremet. Pisk æggene og rør dem i. Bland mel, bagepulver og krydderier og rør det i smør-æggeblandingen skiftevis med mælken. Tag ca. 1/3 af dejen fra, rør kakao i resten af dejen. Kom halvdelen af den mørke dej i en smurt springform, der er ca. 24 cm i diameter, kom den lyse dej over og slut med resten af den mørke dej. Bag kagen ved 180º i ca. 30 min. Tjek med en kødnål, om den er gennembagt.
Glasur: Rør smør, flormelis, kakao og kaffe sammen til en jævn masse og fordel den over kagen. Træk et mønster i glasuren med en gaffel.