Opskrifter

Smilende Sussi

Lørdag, 9. oktober 2010af Redaktion
En glad æbletærte, hvor selv mindre børn kan være med til at blande fyldet og lave ansigtet

425 g mel
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
225 g koldt smør
½ dl koldt vand
800 g æbler
2 spsk. citronsaft
50 g tørrede tranebær
150 g muscovadosukker
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
50 g smør
Æg til pensling

Bland mel, salt og sukker og hak smørret i. Saml dejen med vandet og læg den koldt i 30 min. Rul dejen ud til to 28 cm cirkler og læg den ene i en smurt 24 cm tærteform. Skær kernehusene ud af æblerne og skær dem i tern. Bland æbleternene med citronsaft, tranebær, sukker, kanel og kardemomme. Kom fyldet i tærtebunden og fordel smørret over i små klatter. Skær et ansigt ud i den anden dejcirkel og læg den over tærten som låg. Tryk kanten godt til og skær overskydende dej af. Lav "hår" af den overskydende dej og sæt det på og pensl med sammenpisket æg. Bag tærten ved 175° i 60 min. til tærten er gyldenbrun og fyldet bobler. Server tærten lun med kold cremefraiche eller flødeskum.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Se flere opskrifter her...
Chokoladekage med hindbæris
Æble-nøddebrød
Muffins med chokolade