Abrikostærte
Bund
175 g mel
125 g smør
3 spsk. cremefraiche
Fyld
200 g tørrede, bløde abrikoser
125 g blødt smør
100 g sukker
2 æg
150 g skoldede, finthakkede mandler
1 tsk. vaniljesukker
Sigtet flormelis
Tilbehør
Flødeskum, cremefraiche el. is
Bund: Smuldr mel og smør, tilsæt vand og saml dejen. Tryk dejen ud i en tærteform med løs bund, ca. 24 cm, og sæt den i køleskab ½ time eller længere.
Læg abrikoserne i en gryde og hæld vand ved, så det dækker. Kog op og lad dem simre 5 min. Køl abrikoserne af i lagen.
Prik bunden med en gaffel og forbag den ved 175° på midterrillen i 10 min.
Rør smør og sukker godt, tilsæt æggene et ad gangen og pisk det godt. Rør mandler og vanilje i. Hæld fyldet i den forbagte bund. Tag abrikoserne op af lagen og dup dem tørre. Læg abrikoserne oven på fyldet. Sæt tærten i ovnen på midterrillen ved 150° og bag den 35-40 min., til overfladen føles fast. Sigt flormelis over og spis tærten lun eller kold.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Krydrede æbleskiver
Krydderkage
Hvid jul
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)