Opskrifter

Svinekotelet med gulerødder i timian

Onsdag, 23. december 2009af Redaktion
Lækker middag på 35 minutter

(1 pers.)
35 min.

1 svinekotelet
Salt og peber
3 gulerødder
1 hakket skalotteløg
½ potte timian
20 g smør
1 dl hvidvin
200 g kartofler
1 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilbehør
Tyk yoghurt rørt med lidt sennep

Skær kartofler i både, stil dem i ovnen ved 210° i 30 min. Skræl gulerødder og skær dem i penge (skiver). Steg dem med hakket skalotteløg i smør i 3 min. ved høj varme. Hæld vin ved og skru ned. Lad det simre i 5 min. og tilsæt så salt, peber og hakket timian. Giv det 2 min. mere og sluk. Mens gulerødderne simrer, steges koteletten ved høj varme 3 min. på hver side og evt. 2 min. mere ved lav varme. Serveres med lidt tyk krydret yoghurt.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv også...
Svinekoteletter med blomkålsris og karry
Spareribs med radisesalat og nudler
Svinekød i karry