Opskrifter
Æblekage-muffins med tranebær og hasselnødde-knas
Onsdag, 12. september 2012Opdateret 18. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Her får du opskriften på små lækre æblekager med knas i muffinsforme. Passer perfekt til madpakken, eller hvis du skal en tur på picnic.

40 min
16 stk
Æblekage-muffins
140 g smør
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
140 g farin eller muscovadosukker
100 g tørrede tranebær eller rosiner
3 store æg
200 g æble, ca. 3 stk.
¾ dl kærnemælk eller yoghurt
Hasselnødde-knas
2 spsk. hvedemel
50 g smør
50 g sukker
50 g hasselnødder
Fremgangsmåde
- Bland mel, bagepulver, sukker og krydderier og smuldr smørret ud heri.
- Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
- Rør æbler, tranebær, sammenpisket æg og kærnemælk i melblandingen.
- Kom dejen i smurte muffinsforme eller i papirforme, der støttes af faste muffinsforme.
- For at lave knas til toppen, skal du hakke hasselnødderne groft.
- Bland smør, mel og sukker til smuldr.
- Kom nødderne i og drys det over kagerne.
- Bages ved 175° i 25-30 min. til gennembagt. Afkøles og kan fryses.

Dessert & Kage
Søde rabarbermuffins med mandler og kokos

Forretter & Tilbehør
Skovtursboller