Opskrifter

Rodsuppe med smørstegte svampe

Onsdag, 14. oktober 2009af Redaktion
Lækker efterårssuppe på 25 minutter

(3 pers.)
25 min.

1 løg
1 spsk. rapsolie
200 g knoldselleri
150 g persillerod
2 bagekartofler
2 stilke persille
7 dl grønsagsbouillon
200 g blandede svampe
1 spsk. smør
1 kvist timian
1 dl fløde 9%
Salt og peber


Hak løget groft og skræl selleri, persillerod og kartofler og skær dem i mindre stykker. Sauter løget let i olie og tilsæt selleri, persillerod og kartofler. Hæld bouillon og persillestilke ved og lad det koge i 20 min., til grønsagerne er møre. Rens svampene og skær dem i små tern. Steg svampene i smørret ved høj varme sammen med timian, til de er gyldne og krydr med salt og peber. Purér suppen med en stavblender, tilsæt fløden og smag til med salt og peber. Server suppen drysset med svampe sammen med et stykke godt brød.

Madopskrift: Kristina Miechels


Flere supper...
Fiskesuppe
Løgsuppe med ostelåg
Tomatsuppe