Opskrifter

Brombærhjerter

Mandag, 2. august 2010af Redaktion
Fine små kager med brombærfyld

(20 stk.)

1 pk. færdig butterdej
1 æg til pensling
2 spsk. perlesukker
3 blade husblas
250 g friske brombær
1 tsk. revet skal af usprøjtet lime
2 spsk. sukker
3 dl piskefløde
2 spsk. limesaft

Stik butterdejen ud med en hjerteform og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl hjerterne med sammenpisket æg, drys med perlesukker og læg endnu et stykke bagepapir over. Stil bagepladen i ovnen med endnu en bageplade ca. 2 cm over og bag hjerterne ved 225° i 10 min. Udblød husblassen i koldt vand og blend halvdelen af brombærrene med limeskal og sukker. Pisk fløden til skum og smelt husblassen med limesaften. Pisk husblassen i brombærrene og vend flødeskum og hele brombær i. Stil blandingen i køleskabet i mindst 1 time. Læg butterdejshjerterne sammen to og to med brombærfyldet imellem.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Se flere opskrifter her...
Chokoladekage med hindbæris
Små hindbærtærter
Galopgifler med marmelade