Opskrifter
Gule ris med nødder
Onsdag, 26. december 2012af Redaktion
Når selv børnene ikke orker julemaden mere, er denne ret et nemt og godt alternativ, og så er der mulighed for at få bugt med eventuelle rester af grødris
Ingredienser til gule ris med nødder
150 g grødris
20 g smør
2 dl hønsebouillon
1 tsk. salt
1 spsk. gurkemeje
1 spsk. harissa
50 g paranødder
50 g rosiner
1 lille æble
Sådan gør du
Skyl risene, til skyllevandet er klart, og lad dem dryppe godt af. Sautér risene i smør ved jævn varme i 5 min. under omrøring. Tilsæt bouillon, salt, gurkemeje og harissa og lad dem koge ved svag varme i 15 min. Hak nødderne groft, vend dem i sammen med rosinerne og server risene drysset med æbletern.
Opskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Minideller og varm kålsalat
Vintersuppe med kylling
Mad på 15-20 minutter
Skal maden være nem og hurtig, får du her 20 gode opskrifter...