Opskrifter

Kalveruller med hvidkålssalat

Torsdag, 10. marts 2011af Redaktion
Herlig aftensmad til 2 på 25 minutter

(2 pers.)
25 min.

2 kalvesnitsler
1 spsk. persille
1 fed skivet hvidløg
1 spsk. pecorino
Salt og peber
Saften af ½ limefrugt
½ chili
2 spsk. peanuts
1 tsk. honning
1 tsk. oystersauce
150 g hvidkål
1 gulerod


Tilbehør
Brød

Bank snitslerne godt ud og læg persille, hvidløgsskiver og 1 spsk. pecorino på. Krydr med salt og peber og rul kødet sammen, hæft med en tandstik. Steg rullerne ved middelhøj varme på alle sider, til de virker faste og spændstige. Kom limesaft i en morter sammen med chili, halvdelen af nødderne, honning og oystersauce og knus blandingen til en fin pasta. Snit hvidkålen fint og riv gulerødderne. Bland dem med resten af nødderne og hæld pastaen over. Server med et stykke groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Paprikakylling med sesambagte jordskokker
Limemarineret skinkesnitsel
Oksekød i brødlommer med grøn sovs




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)