DDV-opskrift: Fisk bagt i peberfrugter
170 g fileteret fisk (f.eks. torsk og/el. laks)
50 g løg
1 bdt. dild
Salt og peber
1 rød peberfrugt
1 tsk. olie til stegning
Sauce
75 g peberfrugt
25 g løg
1 fed hvidløg
1 dl bouillon (1 dl vand + 1 tsk. pulver)
30 g DDV yoghurt 7%
Salt og peber
Dild
329 kcal/ 1369 kJ
- 10 g fedt (26%)
- 39 g protein (46%)
- 23 g kulhydrat (28%)
- 5 g fibre
Hak fisken i en minihakker eller med en skarp kniv og bland den med hakket løg og klippet dild. Krydr med salt og peber. Del peberfrugten og kom fiskefarsen i de 2 halvdele. Fordel olien over og sæt peberfrugterne i en 200° varm ovn i ca. 20 min., eller til fisken føles gennembagt. Til saucen hakkes peberfrugt, løg og hvidløg. De kommes i en lille gryde med bouillonen. Kog, til det er helt mørt, i knapt et kvarter. Blend det herefter med yoghurten og smag til med salt og peber. Server de bagte peberfrugter med saucen og pynt med lidt dild.
Slankeopskrift: Inge Kauffeldt, De Danske Vægtkonsulenter
Flere lækre slankeretter fra De Danske Vægtkonsulenter...
Stegt quinoa med grønt og tofu
Gulerodspaté
Stegt laks med vaniljetomater