Bagte æbler med chokolademarengs

(4 pers.)
10 min. + 15 min. i ovn
4 æbler
25 g tørrede abrikoser
25 g mandler
75 g marcipan
60 g chokolade
2 æggehvider
80 g sukker
Halver æblerne og fjern kernehusene. Hak abrikoser og mandler groft og ælt dem sammen med marcipanen. Fordel fyldet over æblerne, tryk det godt fast og læg dem i et ovnfast fad. Smelt chokolade over vandbad og lad den afkøle. Pisk æggehvider stive med sukkeret og vend forsigtigt chokoladen i æggehviderne. Sæt chokolademarengsen i toppe over de halve æbler og bag dem ved 175° i 15-17 min. Server æblerne lune med kold cremefraiche.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Blomme-æbletærte
Kokosis med lime