Bagte pærer med nougat og kanelcreme
(6 pers.)
60 g mel
½ spsk. kakao
60 g rørsukker
40 g smør
3 pærer
75 g nougat
1 dl cremefraiche
½ dl græsk yoghurt
1 tsk. kanel
Bland mel, kakao og rørsukker og hak smørret i til en usammenhængende smuldredej. Halver pærerne, fjern blomsten og kernehuset og læg dem med skærefladen opad i et ovnfast fad. Skær nougaten ud i 6 stykker og læg dem i hullerne efter kernehusene. Fordel smuldredejen over pærerne og bag dem ved 180° i 25 min. Bland cremefraiche og yoghurt og rør kanel i. Server pærerne lune med den kolde kanelcreme.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere desserter her...
Citrontærte uden ovn
Cheesecake med melon og hyldeblomst
Melonsalat i chokoladekurv