Opskrifter

Kyllingepirog med svampe

Tirsdag, 24. september 2013af Redaktion
Med en rest kogt eller stegt kylling har du hurtigt denne skønne efterårsspise klar, selv på en travl hverdagsaften.

Ingredienser til kyllingepirog med svampe

(4 pers.)

350 g kogt kylling
200 g bøgehatte
1 løg
160 g bacontern
1 spsk. smør
3 spsk. mel
1 tsk. paprika
2 dl hønsebouillon
1/2 bdt asparges
1/2 dl piskefløde
Citronsaft
Salt og peber
1 færdig spelttærtedej
1 æg til pensling

Tilbehør
Grøn salat

Fremgangsmåde til kyllingepirog med svampe

Skær kyllingekødet i mindre stykker, hak løget og skær bøgehattene i mindre stykker. Rist baconternene i smørret, tilsæt løg og svampe og lad dem riste med et par min. Tilsæt mel og paprika og hæld bouillonen i lidt ad gangen. Skær aspargesene i mundrette stykker, tilsæt dem sammen med fløde og kylling og smag til med salt, peber og citronsaft. Rul tærtedejen ud, fordel fyldet på den ene halvdel af dejen, pensl kanterne med æg og læg den anden halvdel over. Pensl med æg og bag tærten ved 200° i 25-30 min. server med salat.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Vegetarburger med chili
Marrokansk kylling


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)