Paintball - og Mads - er Lines livsglæde

Populære artikler på familiejournal.dk

Selv små, dagligdags gøremål er uoverkommelige for 30-årige Line Boje Hansen fra Høruphav på Als. Det er derfor hendes kæreste, Mads Holst, 36, der laver maden. Og en del af den fryser han ned, så Line kan tø en portion op og spise den, når han selv er på arbejde. Med hjælp fra en mobil-app, vel at mærke, for selv en så umiddelbart let opgave må hun melde pas over for.

- Jeg har også en app, der hjælper mig til at huske at tage min medicin, og andre, der trin for trin guider mig gennem opgaver som oprydning og rengøring. Der kommer også en ergoterapeut fra kommunen et par gange om ugen og hjælper mig med at få styr på tingene. Jeg får dagligvarer bragt til døren, fordi jeg ikke selv er i stand til at købe ind. Og jeg bruger særlige redskaber til at åbne dåser, glas og flasker med, fordi min højre hånd ikke rigtig vil lystre mig, fortæller Line.

- Jeg har altid smerter. Jeg lider af kronisk hovedpine og har derudover ofte ondt hele vejen ned gennem højre side af kroppen, fortæller den unge kvinde, som for tiden dæmper ubehaget med stærkt smertestillende plastre, der fungerer som depotmedicin.

Mød Anika, der har konstant hovedpine som følge af en hård barndom.

Usynligt handicap

Lines mange vanskeligheder skyldes en alvorlig hjerneskade, som dog hverken kan ses på hende eller høres i hendes stemme, når hun fortæller. Den skyldes en meningitis, som blev opdaget for sent, og som undervejs udviklede sig til egentlig hjernebetændelse. Hendes sygdomshistorie begyndte med 12 dages hospitalsindlæggelse i februar 2010. I august var hun fortsat uarbejdsdygtig og mistede sit job som laborant. Efter tre år med jobprøvning fik hun ret til et ni timers fleksjob, men hver gang, hun skulle bruge energi på jobsøgning, brød hun sammen i stress.

- Jeg er heldig at have genvundet mit sprog. I det mindste mit danske, for mine tyskkundskaber er gået helt tabt. På en dårlig dag kan jeg godt have svært ved at finde de rigtige ord. Jeg kan for eksempel glemme, hvad den ting hedder, som jeg lige står og mangler, og så må Mads hjælpe mig på sporet ved at spørge, hvad jeg skal bruge tingen til, eller hvordan den ser ud, siger hun.

Læs her om en familie, hvis ene lille barn blev hjerneskadet af meningitis.

Line har imidlertid også - ud over Mads - et stort lyspunkt i sit liv. Hun har nemlig en hobby, som giver hende både glæde og succesoplevelser, og som parret tilmed er fælles om: De dyrker paintball. Mange kender kun paintball som skæg og ballade, men der er tale om en professionel sport, som der holdes store, internationale stævner i. Line og Mads spiller i klubben Ugly Ducklings i Odense.

- Jeg er, så vidt jeg ved, den eneste pige her i Danmark, der spiller på et professionelt paintball-hold. I hvert fald er jeg den eneste med et handicap, siger Line med et smil.

Siden, hun i sommer mødte Mads for første gang på hans forældres campingplads, Sandersvig Camping og Tropeland nord for Haderslev, hvor han arbejder, har hun haft et godt øje til ham. Og da han i september tog hende med ud at spille paintball, var hun solgt. Til både sporten og ham.

En fordelagtig fejl

- Det er et spil, der giver adrenalinsus, og det actionprægede passer mig godt. Samtidig er det så heldigt, at paintball ligger godt til min hjerneskade. Mit handicap indebærer nemlig en "filterfejl", som rent faktisk er en fordel i sportsgrenen: Jeg kan ikke sortere indtryk som andre mennesker, så jeg hører ikke bare, hvad mit eget holds spillere siger, men også, hvad modstanderne, trænerne og publikum råber. På den måde får jeg et hav af informationer, som jeg kan bruge til at orientere mig i spillet. Jeg bliver selvfølgelig også hurtigere træt. Men drengene tager det pænt, at jeg ofte skal lægge mig lidt og hvile efter en ihærdig indsats. I det hele taget mærker jeg kun respekt fra andre spillere.

I september var Line og Mads i Paris, hvor et af de helt store stævner inden for paintball, Millemium Series, blev afholdt.

- Vores hold var desværre forhindret i at stille op på grund af mangel på spillere. Men Mads og jeg ville bare opleve et Millenium-stævne, så vi tog derned på egen hånd og deltog da også i "én mod én"-kampe. Jeg tabte, men var alligevel stolt af mig selv bagefter, fordi jeg havde haft modet til at stille op. Der var jo tilskuere på, og kampene blev tilmed transmitteret på nettet.

Opgav ridning

- Det tager hårdt på mine kræfter at spille, men jeg kunne aldrig drømme om at lægge det på hylden. Jeg har måttet sige farvel til mit job, ligesom jeg var nødt til at opgive at ride, som jeg ellers havde gjort i mange år. Sporten er simpelthen min livsglæde og med til at holde mig oppe.

- Her og nu venter jeg på en afklaring fra det kommunale jobcenter omkring min fremtid. Og jeg skal ærligt indrømme, at min drøm er at få tilkendt førtidspension. Jeg har ventet på en afklaring i fem år, og det er et enormt psykisk pres. Jeg har nogle gennemgribende skader og en arbejdsevne, der er lig nul. Så jeg længes kort og godt efter fred og ro. Det er mit største ønske i dag, siger Line Boje Hansen.

Er du vild med ridning og heste? Så læs videre her.

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.