Opskrifter

DDV-opskrift: Kartoffelgratin

Fredag, 30. oktober 2009af Redaktion
God kartoffelgratin - De Danske Vægtkonsulenters opskrift

100 g vinterkartoffel
100 g knoldselleri
100 g løg
60 g røget skinke uden fedt
1 æg
1 dl minimælk
Salt og peber

1 tsk. plantemargarine til smøring af form

Hakket persille
Evt. grøn salat


Skræl kartoffel og selleri og skær dem i meget tynde skiver. Pil løget og skær også det i tynde skiver. Læg grønsager og skinke taglagt i et ovnfast fad smurt med fedtstoffet. Krydr med salt og peber indimellem. Pisk æg og minimælk sammen og hæld det over fadet.
Sæt gratinen i en 200° varm ovn i ca. 45 min., til overfladen er gylden og grønsagerne er helt møre. Server gratinen lun med hakket persille på og eventuelt en grøn salat til.

Madopskrift: Inge Kauffeldt, De Danske Vægtkonsulenter


Se flere retter fra De Danske Vægtkonsulenter...
Grønsager med hokkaido-tahindip
Fiskelasagne
Vegetarbøffer