Opskrifter

Moritzkage

Søndag, 7. oktober 2012af Redaktion
Æblekage fra mormorkøkkenet

(4-5 pers.)

600 g madæbler
½ stang vanilje
50 g mandler
Evt. 2 bitre mandler
Ca. 50 g sukker

Dej
60 g sukker
60 g blødt smør
3 æg
60 g daggammelt revet franskbrød
1½ dl fløde 13%

Skræl æblerne, skær dem i både uden kernehus og kom dem til mos sammen med flækket vanillestang. Skold og smut mandlerne. Hak dem og rør dem i grøden. Smag til med sukker. Kom æblegrøden i et smurt ovnfast fad.
Rør smør og sukker godt og rør æggene i et ad gangen. Nu skiller dejen, men det fortager sig, når brødet røres i. Hæld dejen over æblerne og derefter fløden, der vil lægge sig som et tyndt lag over dejen. Bag æblekagen ca. ¾ time ved 200°.
Moritzkage er en af de gamle dejlige ovnbagte desserter med æble-grød, mandler og fløde. Den spises lun eller kold, som det nu passer, og der hører flødeskum til

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Kanelstang med æbler
Bondepige med slør
Æblekage med grov crumble




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)