Mørbrad i baguette med parma og rucola
(4 pers.)
1 tyk baguette
1 afpudset svinemørbrad på ca. 500 g
Salt og peber
10 g smør til bruning
100 g parmaskinke
1-2 håndfulde rucolasalat
100 g friskreven parmesanost
Del baguetten på langs og grav krummen ud, så mørbraden kan få plads. Gnid mørbraden med salt og peber og brun den
i smørret. Steg den færdig i ovnen ca. 15 min. ved 150°, til indertemperaturen er 62°. Køl mørbraden af og pak den ind i parmaskinke.
Fyld underdelen af baguetten med rucola og parmesan. Læg mørbraden på og dæk med rucola, parmesan og overdelen af baguetten.
Trykkes sammen og pakkes ind i stram ovnfolie. Varmes i ovnen 10-15 min. ved 250° eller på grill, til osten smelter.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også ...
Svinemørbrad med æble-kartoffelmos
Svinemedaljon med blommer og gulerødder