(8 pers.)
Farserede, røde peberfrugter
16 små, syltede peberfrugter fra glas
150 g ricottaost
20 basilikumblade
1 fed finthakket/revet hvidløg
Salt og peber
Rør ricotta med basilikum, hvidløg, salt og peber og kom det i de små peberfrugter, evt. med tylle.
Mozzarella di buffala, skinke og tomater
3-4 kugler mozzarella af bøffelmælk (el. komælk)
16 skiver lufttørret skinke, f.eks. parmaskinke
300 g små blommetomater i halve
Olivenolie
Salt og peber
Skær osten i 4 kvarte som var det et æble, der åbner sig. Anret på fad med halve tomater og løse skiver skinke ved. Dryp med olie, salt og peber.
Ristede courgetter
6 minicourgetter (ca. 1 cm i diam. og 5 cm lange)
Olivenolie
Salt og peber
1 fed hvidløg
Knus hvidløget. Skær courgetter i skiver og steg i olie med det hele, knuste hvidløg lagt i. Drys med salt og peber.
Artiskok-bruschetta
16 skiver flute
4 syltede artiskokker (små fra glas)
1 fed hvidløg
Saften af ½ citron
Salt
Olivenolie
Rist brødskiverne i ovnen i 5 min. ved 210°. Blend artiskokker, hvidløg, citron, salt og olie og smør dette på brødet.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Ravioli med tomat-baskilikumsovs
Grissini
Tapas fra baskerlandet