Opskrifter

Røget kuller med røræg

Mandag, 21. juni 2010af Redaktion
Lækker middag til 1 person

(1 pers.)

150 g filet af kuller
2 friske landæg
1 spsk. piskefløde
Salt og peber
½ bdt. hakket purløg
1-2 skiver groft rugbrød

Nu, der er gang i rygeovnen, kan små rester af fisk fra dagen før blive langtidsholdbare eller bare til dagens frokost. Læg kullerfilet på et stykke alufolie på risten i røgovnen. Efter 6 min. er stykket røget og færdigt. Serveres med et blødt røræg, hvor man håndpisker æg med fløde, salt og peber meget nænsomt og kommer det på en oliesmurt teflonpande ved middelvarme. Der skubbes konstant, så æggemassen varmes ensartet op, og efter 4-5 min. er den klar. Drysses med hakket purløg og serveres med rugbrød, øl og måske en snaps.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv mere i samme stil...
Salat med røget makrel , hindbær og kartofler
Røget fjæsing med doktorens blomkålssalat
Røget laks med fennikel-sellerisalat