Frikadeller med kartofler og persillesovs
Frikadeller med kartofler og persillesovs er en rigtig lækker og meget dansk ret.
En god persillesovs kan virkelig gøre denne ret, med frikadeller, til et sandt vidunder og med en god persillesovs, så bliver dine gæster helt sikkert ikke skuffet.
Ingredienser til frikadeller med kartofler og persillesovs
(frikadeller til 4 pers - tid 45 min)
500 g hakket kalv og flæsk
1 løg, fintrevet
2 æg
1 dl havregryn
1-1½ dl sødmælk el. danskvand
Salt og peber
Smør og olie til stegning
1 kg nye kartofler
Persillesovs
50 g smør
40 g mel
4 dl sødmælk
1 stort bdt. persille, skyllet og hakket
Salt og peber
Fremgangsmåde til frikadeller med persillesovs
Rør en fars af hakket kød, løg, æg, gryn, mælk, salt og peber til dine firkadeller.
Lad den sætte sig 30 min. i køleskabet og lav imens persillesovs og kog kartofler.
Til din persillesovs opbages smør og mel, der spædes med mælken, og den koger igennem i 3-4 min.
Smages til med salt og peber og masser af hakket persille. Må ikke genopvarmes.
Steg dine frikadeller i smør og olie ca. 10 min. i alt, afhængig af tykkelse.
Server frikadeller og persillesovs med pillede kartofler.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Klik her, hvis du vil prøve mere klassisk mad...
Prøv også...
Koteletter i wok
Tundeller med hvidkålssalat