Opskrifter

Hyldeblomstis på chokoladebunde

Mandag, 23. marts 2009af Redaktion
(6 pers., kan laves flere dage før)200 g god mørk chokoladeIs ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft4 pasteuriserede æggeblommer100 g sukkerRevet skal af ½

(6 pers., kan laves flere dage før)

200 g god mørk chokolade

Is
½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g sukker
Revet skal af ½ lime
3 dl piskefløde


Pynt
Jordbær
Hakket chokolade


Smelt chokoladen forsigtigt i en skål over simrende vandbad. Smør chokoladen ud i et ret tyndt lag på et stykke bagepapir. Lad det blive koldt og næsten stift. Udstik chokoladen i 6 bunde med en form, der er lidt større end de forme eller skåle isen fryses i. Grovhak resten af chokoladen til pynt.
Pisk hyldeblomstsaft, æggeblommer og sukker cremet og tykt i en skål over simrende vandbad. Køl cremen af i en balje koldt vand og rør limeskal i. Pisk fløden stiv og vend den i, når cremen er kold. Kom plastfilm i 6 portionsforme og fordel ismassen. Stil den i fryser mindst 8 timer.

TIP

* Både is og chokoladebunde kan laves flere dage før.
* Nip jordbærrene og drys dem med sukker et par timer inden spisetid. Stil dem ikke i køleskab.
* Tag isen ud af formene i god tid og stil dem tilbage i fryseren.

Læg isen portionsvis på chokoladen. Dryp lidt hyldeblomstsaft udenom og pynt med jordbær og hakket chokolade.


Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen




Skal du lave en tre-retters menu, så prøv denne dessert med...
Krabbemousse til forret
Ovnstegt skinke med små kartofler og to salater til hovedret

Flere lækre desserter...
Frossen jordbær-chokolade vacherin
Bagte æbler med chokolademarengs
Abriikostrifli