Opskrifter

Frikadellespid og waldorfsalat

Søndag, 10. august 2014af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
En indbydende og festlig lille ret, som også er god til bl.a. sommerfesten og børnefødselsdagen

Opskrift på frikadellespid


3-400 g hakket svine eller kyllingekød
1 løg
1 dl havregryn
2 dl mælk
Salt og peber
30 g tørrede tranebær
2 spsk. olivenolie
Træspid


Kom kødet i en skål. Pil og riv løget groft. Kom løg, havregryn, mælk, salt, peber og tranebær i skålen med kød og rør godt. Form små kødboller og steg dem i olivenolie ed ganske høj varme, til de er brune hele vejen rundt. Sæt dem på træspid med 2-3 deller på hver og sæt spiddene i ovnen ved 170° i 10 min. op til serveringen.

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Muffins i massevis 15 gode opskrifter på svinemørbrad Aftensmad på 15-20 minutter (20 gode opskrifter)

Opskrift på waldorfsalat

3 grønne æbler
1 spsk. citronsaft
1 spsk. dijonsennep
2 spsk. mayonnaise
3 spsk. yoghurt naturel
Salt
4 stilke bladselleri
50 g valnødder
75 g vindruer

Skyl æblerne, skær dem i tern og vend dem straks i citronsaft. Rør sennep med mayonnaise og yoghurt og smag til med lidt salt. Skyl bladsellerien og skær den i små tern. Kom dem i dressingen sammen med æbler, valnødder og vindruer. Anret i glas eller skåle og stik spiddene ned i salaten.





Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.