Opskrifter

Hindbærsorbet med mynte

Onsdag, 10. august 2011af Redaktion
Super dessert til de lune sommeraftener

150 g sukker
3 dl vand
250 g hindbær
25 friske mynteblade
1 lime
1½ æggehvide
50 g flormelis

Kog sukker og vand op i en gryde, til sukkeret smelter, og tilsæt hindbærrene. Lad sukkervandet småkoge i yderligere 2 min. og tag den af varmen.
Hak myntebladene fint, kom dem i sukkerlagen sammen med limesaften og lad den afkøle.
Pisk hviden stiv med flormelissen og vend den i sukkerlagen. Kom blandingen i en fryseegnet beholder og frys den i mindst 4 timer, til den har sat sig, rør i sorbeten med en gaffel et par gange under indfrysningen.
Server sorbeten i kugler sammen med letpisket fløde og friske hindbær.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DEKORATIVE KAGER

Dekorer dine kager med den funktionelle sprøjtepose i 100% silikone fra SilikomArt. Kan købes for 149 kr. i Familie Journals shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Hindbærmousse med mandelkaramel
Mango-bananis
Blåbær-melonis







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)