Hindbærmousse med mandelkaramel
(4 pers.)
200 g hindbær
50 g sukker
3 blade husblas
2 æggeblommer (pasteuriserede)
2 æggehvider (pasteuriserede)
35 g sukker
1 dl piskefløde
Karamel
125 g sukker
75 g mandler
Pynt
Friske hindbær
Mos hindbær og sukker til en helt jævn masse - pres den evt. gennem en sigte.
Det er en smagssag, om man vil have alle kernerne med. Udblød husblassen i koldt vand og smelt den over vandbad. Pisk den varme, smeltede husblas i hindbærmassen.
Pisk æggeblommerne luftige med sukker, pisk hvider og fløde stive hver for sig. Fold hindbær, fløde og æggehvider i æggesnapsen og stil den på køl i 20 min.
Kom moussen i en sprøjtepose og lav aflange stænger, der afkøles helt. Smelt sukker på panden og kom mandler i. Når det er helt glasseret, knuses det i en pose med en hammer.
Tril mousserørene i den knuste karamel og server med lidt friske hindbær.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
DEKORATIVE KAGER
Dekorer dine kager med den funktionelle sprøjtepose i 100% silikone fra SilikomArt. Kan købes for 149 kr. i Familie Journals shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Hindbærgazpacho
Hindbærtærte med limecreme og sprød bund
Panna cotta med marineret rabarber
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)